Categories
ideer

Babyshower pynt

Babyshower pynt – Hvad kan du bruge som pynt? Og hvorfor er det vigtigt?

Pynt til babyshower skal ikke undervurderes. Pynten er med til at understrege hvilken fest, du holder. Et babyshower er noget helt særligt, fordi det er en fejring af moderen, hendes graviditet og det barn, der er på vej. Det er en amerikansk tradition. Med traditionen følger en gennemført oppyntning. Du har nok set, hvordan der i diverse tv-serier og film bliver pyntet overdådigt op. Det kan være svært at finde ud af, hvor man skal starte, når man arrangerer en sådan fest. Herunder får du inspiration til, hvordan du griber det an.

Overraskelsen og den gennemførte fest

Et babyshower arrangeres traditionelt set af veninderne til den gravide. Hvis du skal arrangere et babyshower for din veninde, finder du det sikkert vigtigt at vise, at du har gjort meget ud af det. Dette kan du signalere ved at tænke over at vælge det rigtige pynt. Pynten er med til at skabe den rigtige stemning i rummet. Pynten er derudover med til at understrege, at du har overvejet festen grundigt. Intet er overladt til tilfældighederne, når du arrangerer en fest. Vis gæsterne, at du har tænkt på alt fra kagepynt til guirlander.

Start med valg af farvetema

Det kan være en stor mundfuld at skulle tænke over en gennemført oppyntning. Du kan begynde i det små ved at vælge farvenuancer. Traditionelt pyntes der op med lyserøde og lyseblå farver afhængigt af, hvilket køn det kommende barn har. I disse tider, skal du måske overveje at tænke ud af boksen. Behøver festen være lyserød bare fordi moderen er gravid med en pige? Du skal naturligvis altid tænke på, hvad moderen ville bryde sig om. Hvis hun er traditionelt anlagt, skal du gå den traditionelle vej. Ellers kan du more dig med at være kreativ. Måske ville det være ekstra overraskende, hvis festen blev pyntet med grønne farver? 

pynt til babyshower

Enkel eller overdådig oppyntning?

Når du har valgt, hvilke farver, lokalet skal pyntes med, kan du passende tænke over, hvilken stil, du vil pynte i. Skal du gå all in med balloner, konfetti og guirlander? Skal du lave et stort banner, hvor der står, om det bliver en dreng eller en pige? Du skal hele tiden have den gravide i tankerne, når du vælger pynt. Er hun til en barnlig overdådig oppyntning eller vil hun holde mere af en klassisk fin oppyntning? Skal festen virke spontan og fri eller skal du planlægge ned til mindste detalje med bordkort og selskabslege? 

Køb pynt og lav noget selv

Det kan være et stort arbejde at beslutte sig for valg af pynt. Men hvis du nemt kan overskue dette, kan du gøre lidt ekstra ud af det. Du kan kreere lidt pynt selv. Måske vil du selv lave et skråbånd, du kan give den gravide på? Et skråbånd, hvor der står “Det blev en pige” eller måske noget mere personligt. Når du selv laver pynten, får du netop mulighed for at personliggøre festen. Du kan naturligvis ikke lave det hele selv, men en enkelt eller to hjemmelavede pyntegenstande, sender et godt signal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *